Mine arbejdsområder


Plastikkirurgi

Rekonstruktionskirurgi

Min plastikkirurgiske uddannelse har foregået på Århus Kommunehospital, Odense Universitetssygehus, Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev, og jeg har siden 1997 været speciallæge i plastikkirurgi. Min hovedbeskæftigelsesområder har været indenfor onkologisk plastikkirurgi (hudkræft), almen plastikkirurgi (rekonstruktion efter brystkræft og brystmisdannelser, liggesår hos rygmarvsskadede  patienter mm.), mikrokirurgi og børnekirurgi.

Børnekirurgi

Læbe-ganespalter

Læbe-ganespaltebehandlingen i Danmark, Grønland og på Færøerne, varetages af tværfaglige teams i Århus og København. Rigshospitalet har landsfunktion for operation af alle primære Læbe-ganespalter og ansigtsspalter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Jeg er knyttet til teamet på Rigshospitalet, hvor operationerne foretages. 

Plastikkirurgi

Sygesikringen

Sygesikringspatienter er patienter, som er henvist fra egen læge eller hudlæge til behandling i offentligt regi. (Den Offentlige Sygesikring. Behandlingen er gratis og foregår hos en plastikkirurg i praksis med et "ydernummer", som dermed har en aftale med Danske Regioner. Det drejer sig om mindre kirurgiske indgreb, der kan foretages i lokalbedøvelse.

Plastikkirurgisk Klinik i Glostrup varetager denne form for behandling.

Kosmetiske behandlinger

Kosmetiskkirurgi - og behandlinger

Kosmetiskkirurgi og kosmetiskbehandling (ikke-medicinsk indikation) foregår udelukkende i privatregi i Danmark. Behandlingerne foretages i princippet kun af autoriserede plastikkirurger i praksis og på privathospitaler, andre speciallæger (f.eks. hudlæger) og sundhedsfaglige personer med særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Udgifterne til kosmetiskbehandling - og operation afholdes af patienerne selv og foregår kun på Plastikkirurgisk Klinik i Glostrup.

Enkelte grupper ...

Børn og operationer

Jeg er vant til at omgås børn, små, som store. Nogle med alvorlige lidelser og handikap og mange andre, heldigvis, med mindre alvorlige lidelser og tilstande. Uanset, hvad udgangspunktet er i hvert enkeltes situation, er det vigtigste at skabe en emotionel forbindelse til børnene og arbejde med, at de opnår tillid til os som behandlere, med en viden om, at deres rejse igennem "systemet" så bliver så skånsomt som muligt.

Små børn, der skal opereres i fuldbedøvelse, indlægges som regel på hospitalerne, mens mange lidt større børn ned til 9-10 års alderen, kan klare lokalbedøvelse i klinikken - selvfølgelig, afhængigt af indgrebets størrelse. Alle spædbørn og børn med læbe-ganespalter, bliver altid opereret i fuld bedøvelse på Rigshospitalet.

Vi har alle et ønske...

Der er mange kvinder og mænd, der "kun" ønsker at afhjælpe/bedre en normal fysiologisk ændring af deres krop - som følge af f.eks. alder, hormonelle forandringer, vægtændringer mm)... Der er den 30 årige kvinde, der efter amning af 3 børn er blevet "drengeflad"; kvinden eller manden, der efter 40 års alderen har nedhængende mundvige og beskyldes for at være sure hele tiden; kvinden og manden med slapt hud efter et stort vægttab.... Så kan man sige: "er det ikke normale tilstande for os mennesker, der går igennem livet?" Jo, men jeg tror de fleste af os har et ønske om, at se så godt ud som muligt ... og det er bestemt ikke det samme som, at se så ung som muligt!

Mennesket har altid jagtet et skønhedsideal. Men, antallet af kosmetiske procedurer er alligevel vokset eksplosivt igennem de seneste år. Der er således en stor gruppe af personer, der på grund af trends i tiden, kulturelle tilhørsforhold og økonomiske muligheder, får foretaget mange forskellige typer af kosmetiske operationer og behandlinger. 

Mindre Indgreb

Når man er henvist af egen læge over Sygesikringen, er det på medicinsk indikation (altså ikke-kosmetisk). Det drejer sig om mindre kirurgiske indgreb, der foretages i lokalbedøvelse, f.eks. øjenlågsoperationer, arkorrektioner, fjernelse af fedtknuder, modermærker, talgknuder og små hudkræft. I større og mere alvorlige tilfælde, må patienterne henvises videre til hospitalet.